Historie

Historie

155 år og stærkere end nogensinde før

Verden har unægtelig forandret sig siden 1861, hvor Svenningsens blev etableret i et lille hus i Tømmerup. I medgang- og modgang, i krig og fred og i takt med enorme omvæltninger har Svenningsen gennem seks generationer udviklet sig fra at være en lille, lokal smed for bønderne i Tømmerup til en stor virksomhed med nordiske kontorer og globale samarbejdspartnere.

I vores historie findes det dna, Svenningsen stadig består af. For selv efter mere end 150 år er der en rød tråd fra den spæde start til hverdagen i dag. Det handler blandt andet om måden at finde løsninger på og evnen til hele tiden at tilpasse sig nye strømninger og muligheder. Mod, forandringsvillighed, visioner og energi har præget virksomheden siden 1861. Og somme tider har tilfældigheder spillet ind. Som da en buschauffør faldt i søvn bag rattet og pløjede de benzinstandere ned, som Svenningsens uden held prøvede at gøre en forretning ud af i starten af 60’erne. 

Du kan læse hele historien samt mange andre i vores 150 års jubilæumsskrift.

Se SVENNINGSENS 150 års jubilæumsskrift