[+]   S I T E M A P
 
   
Nyheder
  Svenningsens.com > Nyheder
Stærkt partnerskab putter golfen i centrum
8. jan 2010
Pressemeddelelse:
Forhandleraftalen mellem Prodana Seeds A/S og Svenningsens A/S på de danske golfbaner er nu en realitet. De to virksomheder forener kræfter og går styrket golfbanerne i møde.

Underskriften er nu sat på en at de stærkeste samarbejdsaftaler inden for maskiner til den danske golfverden i nyere tid. Prodana Seeds A/S og Svenningsens A/S har valgt at udvide det allerede eksisterende samarbejde og indgå partnerskab. Fra januar vil Prodana derfor være eksklusiv forhandler af Svenningsens’ maskiner til golfen i Danmark, og i det nye samarbejde er arbejdsfordelingen klart defineret. Prodana står for salg, rådgivning og demonstration, mens Svenningsens - som importør - suverænt har ansvar for maskinimport samt eftermarkedet med service og reservedele. ”Opdelingen giver os mulighed for at videreudvikle vores forhandlerstrategi på udvalgte områder af vores brede produktsortiment,” forklarer Benny Svenningsen, salgsdirektør hos Svenningsens, ”vi supplerer hinanden og bliver dermed en stærkere spiller på markedet.”

Kombination af kernekompetencer
Svenningsens A/S er en familieejet virksomhed grundlagt i 1861. Svenningsens A/S en af Danmarks største leverandører af professionelle maskiner og tilbehør til pleje og vedligeholdelse af vej- og græsarealer. Svenningsens leverer til hele Skandinavien og importerer en lang række af de mest attraktive produkter til golfmarkedet – bl.a. Jacobsen. Svenningsens har salg-og servicecentre i både Kastrup og Skanderborg.

Prodana Seeds A/S er den førende leverandør af græsfrø, gødning og specialmaskiner til golfen og hele den grønne sektor i Danmark. Virksomhedens kernekompetencer ligger inden for rådgivning og salg af produkter relateret til anlæg og pleje af alle grønne områder. Prodana er et datterselskab i DLF-TRIFOLIUM koncernen, verdens største græsfrøproducent.

Kombinationen af et grundlæggende kendskab til maskiner og et mangeårigt virke inden for rådgivning og salg af højkvalitets produkter gør partnerskabet unikt. ”Vores konsulenter er eksperter i anlæg, pleje og vedligeholdelse af græsarealer. Nu udvider vi vores eksisterende maskinprogram med nogle af verdens bedste maskiner til vedligeholdelse af golfbaner. Vi glæder os meget til at komme i gang,” siger Jan Gottlieb, markedsdirektør hos Prodana.

Går fremtiden positivt i møde
Golfen har svære vilkår i disse tider, hvor konkurrencen er hård og den finansielle krise har sat en dæmper på investeringslysten. Vil man gerne være blandt de vigtigste leverandører inden for branchen, må man derfor konstant være omstillingsparat og på forkant med markedet. ”Vi er rigtig glade for, at de sidste ting nu er faldet på plads,” siger Jan Gottlieb. ”Vi føler, at vi er rigtig godt rustet til at møde golfbanerne med de bedste løsninger i årene, der kommer”. Foreløbig kan kunderne glæde sig til at få besøg af Prodanas konsulenter og golfteam der, som noget af det første til foråret, kan præsentere den længe ventede nyhed: greensklipperen, Eclipse 322 fra Jacobsen.

Få mere information om det nye samarbejde
hos undertegnede:

Benny Svenningsen
Salgsdirektør
Svenningsens A/S
Tlf.: 2122 4589
www.svenningsens.com

Jan Gottlieb
Markedsdirektør
Prodana Seeds A/S
Tlf.: 5136 5117
www.prodana.dk
 

KubotaBobcatHolderJacobsenRansomesSchell
MelexWiedenmannE-Z-GOGoupilSchmidtAmazone