[+]   S I T E M A P
 
   
Nyheder
  Svenningsens.com > Nyheder
Forårskataloget 2009 online
29. apr 2009
Kære kunde

Her er forårskataloget 2009 online!

Der er sket meget hos os siden vores sidste produktkatalog udkom. Blandt de vigtigste begivenheder kan nævnes at Svenningsens, efter nogle måneders forhandlinger pr. 1. januar 2009, blev valgt som ny importør for hele Skandinavien, til at varetage salg og service af Kubotas store produktprogram inden for kompakttraktorer, RTV, rotorklippere og nu også større traktorer fra 60 til 128 HK, som du også vil kunne læse mere om på de indledende sider.

Et andet vigtigt agentur er ligeledes på plads hos Svenningsens, idet vi pr. 1-12-2008 også blev importør af Wiedenmanns maskiner til græs- og kunstgræspleje – ligeledes for hele Skandinavien. Med disse 2 nye agenturer på plads, opfylder vi nu til fulde flere af vores vigtigste målsætninger:

"At kunne tilbyde produkter, som er blandt de absolut bedste på markedet" og samtidig "at kunne tilbyde den bedste service og eftermarkedssupport".

2009 er miljøets år, og hos Svenningsens har vi fuld fokus på el-drevne køretøjer. Svenningsens har over 20 års erfaring i handel med, samt servicering af el-biler. Der kører i dag over 4.000 el-biler rundt i Danmark, Sverige og Norge leveret af Nomaco/Svenningsens - el-biler er absolut ikke nyt for os!

Bemærk, at der i Svenningsens sortiment findes alt fra mindre golfbiler og arbejdskøretøjer, over små lastbiler med lasteevne på 700 kg til store lastbiler på 3,5 tons med lasteevne på 1.900 kg! Alle kan indregistreres til kørsel på offentlig vej. Svenningsens afholder for øvrigt i forsommeren 2009 seminarer omkring el-biler i både Kastrup og Skanderborg, hvor interesserede kan deltage. Der bliver afholdt foredrag med deltagere fra Energistyrelsen, DONG/Better Place og NOMACO fra Sverige m.fl., ligeledes vil der blive fokus på tilskudsmuligheder.



Vores vision er stadig den samme:

"Svenningsens skal være den foretrukne totalleverandør på det Skandinaviske marked, inden for vores kerneforretninger. Som referencemodel vil vi forbedre service og eftermarked, ved at sikre at vi har de mest innovative ydelser til gavn for kunderne, og samtidig forbedre livskvaliteten for vore medarbejdere."

Rigtig god fornøjelse

- og på gensyn hos Svenningsens!

Hvis du ønsker at få forårskataloget tilsendt, så ring til os på 32 50 29 02 eller send en mail til mail@svenningsens.com
 

KubotaBobcatHolderJacobsenRansomesSchell
MelexWiedenmannE-Z-GOGoupilSchmidtAmazone