[+]   S I T E M A P
 
   
Nyheder
  Svenningsens.com > Nyheder
Gribskov Stub og Gren rydder terrænet!
14. okt 2008
Gribskov Stub og Gren rydder terrænet med en Bobcat T300 larvebåndslæsser fra Svenningsens!

Gribskov stub og gren er et mindre skoventreprenørfirma fra Nordsjælland, der udfører opgaver for både virksomheder og private, samt stat og kommuner. Firmaet drives af drives af Martin Ellekilde og Nickolai Schlechter med 4 ansatte og arbejder på hele Sjælland og øerne. Firmaet råder over en flåde af maskiner som kan fælde alle størrelser træer og består af diverse størrelser af stubfræsere, minilæssere, flishuggere, bæltemaskiner og 8 hjulede skovmaskiner.

Vi råder over vores egne maskiner og prøver at løse så mange opgaver som muligt med maskiner. Vi går ind for specielle løsninger, der gør hverdagen lettere og i den sidste ende måske også gør opgaven lidt billigere for kunden. Vi har ofte opgaver hvor vi skal rydde ufremkommeligt terræn og hvor de fleste maskiner må give op, vi søgte efter en kompakt maskine som var særdeles terrængående, kraftfuld og driftsikker, samtidig skulle den være skånsom mod terrænet og kunne køre i meget blødt underlag. Vi fik kontakt til Svenningsens som forhandler Bobcat og sammen med salgskonsulent Søren Oksbroe fandt vi den optimale løsning med en Bobcat T300 larvebåndslæsser hvorpå vi monterede en FAE Grenknuser. Maskinen blev udstyret med bak kamera og skovinddækning som ekstra sikkerhed samt radio og aircondition for komfortens skyld. Vi har med denne Bobcat T300 fundet den optimale løsning, maskinen kan køre overalt p.g.a. gummibælterne og kan let flyttes, samtidig kan grenknuseren afmonteres på under 2 min. og maskinen er meget alsidig, Bobcat T300 kan udstyres med et utroligt udvalg af forskelligt udstyr bl.a. overfaldsgreb og 4-i-en-skovl. Vi har været meget glade for samarbejdet med Svenningsens og salgskonsulent Søren Oksbroe, som har ydet en stor indsats for at maskine og udstyr skulle virke perfekt, udtaler Nickolai Schlecter.

En af Bobcat`s store styrker er netop det meget brede program af udstyr som kan monteres på maskinerne
og sammen med vor tekniske afdeling kan vi næsten løse alle tænkelige opgaver, udtaler salgskonsulent Søren Oksbroe fra Svenningsens A/S.
 

KubotaBobcatHolderJacobsenRansomesSchell
MelexWiedenmannE-Z-GOGoupilSchmidtAmazone